Hvad var din yndlingsdetalje ved din kjole?
Uh, det er virkelig svært at vælge, for jeg elskede hver eneste del af min kjole. Men hvis jeg skal fremhæve noget, må det være ryggen og de smukke knapper – de gav kjolen et klassisk og elegant udtryk, som jeg stadig bliver helt blød om hjertet af at tænke på. Stoffet var også helt særligt – så blødt og behageligt, at jeg følte mig fri og tilpas hele dagen. Jeg følte virkelig, at kjolen var skabt til mig og passede til både min personlighed og vores dag.
Hvordan fik din kjole dig til at føle?
Kjolen fik mig til at føle mig som den bedste version af mig selv. Jeg følte mig smuk, tryg og fuldstændig mig. Det var, som om Nina formåede at sy følelsen af kærlighed, styrke og ro ind i stoffet. Jeg husker, at jeg kiggede på mig selv i spejlet og tænkte: “Jeg er god nok – lige som jeg er.” Den følelse vil jeg bære med mig resten af livet.
Hvilket råd vil du give til kommende brude, der skal finde deres kjole?
Mit bedste råd er at mærke efter i hjertet. Vælg en kjole, der føles som dig – ikke nødvendigvis den, du troede, du ville vælge, men den, der får dig til at smile og føle dig hjemme i din egen krop. Stol på processen og på Nina. Hun har en helt særlig evne til at se dig og forstå, hvad der passer til din personlighed. Hun ser detaljer, man slet ikke selv lægger mærke til – og hun formår at skabe magi.
Hvad gjorde jeres dag personlig eller helt “jeres egen”?
Vi besluttede fra starten, at vi ville gøre dagen helt os. Alt fra musikken til maden og talen bar præg af vores historie og de mennesker, vi elsker. Vi var omgivet af familie og venner, og vi gjorde det på vores måde – uden at tænke for meget på, hvordan det “burde” være. Det gav dagen en ro og en glæde, som gjorde, at vi virkelig kunne være til stede i hvert eneste øjeblik.
Hvad er dit bedste minde fra dagen?
At stå foran Mikkel og sige “ja” var det største. Jeg husker følelsen af at stå der, hånd i hånd, og mærke kærligheden helt ind i hjertet. Det var, som om alt omkring os forsvandt et øjeblik, og det bare var os to. Jeg kan stadig mærke den følelse af ro og taknemmelighed, når jeg tænker tilbage. Det er en dag, jeg ville ønske, jeg kunne leve igen – bare for at suge det hele til mig én gang til.