Købs - og handelsbetingelser 

Følgende betingelser gælder for køb foretaget hos Buch Couture. 

 

1               Brudekjole: Made to measure

1.1          Indgåelse af endelig købsaftale 

1.1.1     Buch Couture betragter købsaftalen som endelig indgået, når Køber har bestilt kjolen.

 

1.2          Betaling

1.2.1     Købsprisen er i danske kroner og inklusive moms. 

 

1.2.2     Tilretning og fittings er ikke indeholdt i købsprisen.

 

1.2.3     Betalingsforpligtelsen indtræder på tidspunktet for indgåelse af den endelige købsaftale, jf. pkt. 1.1.1.

 

1.2.4     Betaling sker i to rater:

50 % af købsprisen betales ved indgåelse af købsaftalen, jf. pkt. 1.1.1.

De resterende 50 % betales, når brudekjolen er færdig.

 

1.2.5     Betaling sker via faktura, som sendes til Købers e-mail adresse.

 

2               Brudekjole - Skræddersyet

2.1          Indgåelse af købsaftale

2.1.1     Buch Couture betragter købsaftalen som endelig indgået, når Køber har bestilt kjolen.

2.2          Betaling

2.2.1     Købsprisen er i danske kroner og inklusive moms. 

 

2.2.2     En fitting er indeholdt i købsprisen. Yderligere fittings kan tilkøbes. 

 

2.2.3     Almindelig tilretning er indeholdt i købsprisen.

 

2.2.4     Betalingsforpligtelsen indtræder på tidspunktet for indgåelse af den endelige
købsaftale, jf. pkt. 2.1.1. 

 

2.2.5     Betaling sker i to rater:

50 % af købsprisen betales ved indgåelse af købsaftalen, jf. pkt. 2.1.1.

De resterende 50 % betales, når brudekjolen er færdig.

 

2.2.6     Betaling sker via faktura, som sendes til Købers e-mail adresse.

 

3               Brudekjole - Couture

3.1          Indgåelse af endelig købsaftale 

3.1.1     Buch Couture betragter købsaftalen som endelig indgået, når Køber har booket tid til første fitting.

 

3.1.2     Designet på salgsgenstanden aftales ved konsultation forud for første fitting,
hvorefter designet er endeligt fastlagt. 

 

3.2          Betaling

3.2.1     Købsprisen er i danske kroner og inklusive moms. 

 

3.2.2     Tre fittings er indeholdt i købsprisen. Yderligere fittings kan tilkøbes. 

 

3.2.3      Almindelig tilretning er indeholdt i købsprisen. Ændringer på kjolens endelige design, jf. pkt. 1.2, kan i nogle tilfælde tilkøbes. Det vil til enhver tid være Buch Coutures vurdering, om en pågældende ændring er mulig at foretage ud fra et fagligt og tidsmæssigt perspektiv. 

 

3.2.4     Betaling sker i to rater:

50 % af købsprisen betales ved indgåelse af købsaftalen, jf. pkt. 3.1.1.

De resterende 50 % betales, når brudekjolen er færdig.

 

3.2.5     Betaling sker via faktura, som sendes til Købers e-mail adresse.

 

4. Bestilling

4.1 Bestilling sker fysisk i Buch Coutures atelier på adressen Klostertorvet 6, 2. mf., 8000 Aarhus, eller fysisk ved pop up event.

 

5 Leveringsbetingelser 

5.1 Salgsgenstanden kan afhentes fysisk i Buch Coutures atelier på adressen Klostertorvet 6, 2. mf., 8000 Aarhus. 

 

5.2 Hvis Buch Couture skal sende salgsgenstanden til Køber, sker dette for Købers regning og risiko. Omkostninger for fragt og forsendelse afholdes af Køber, og er ikke inkluderet i prisen. Fragt og forsendelse afregnes til gældende priser ved den af Buch Couture valgte distributør. 

 

6 Fortrydelsesret 

6.1 Køber har ikke fortrydelsesret ved indgåelse af endelig købsaftale.

 

7 Risikoens overgang 

7.1 Risikoen for salgsgenstandens hændelige undergang overgår fra Buch Couture til Køber, når Køber afhenter salgsgenstanden i Buch Coutures atelier eller når Buch Couture afleverer salgsgenstanden til den første fremmede distributør, hvis salgsgenstanden skal leveres til Køber. 

 

7.2 Buch Couture tilbyder vederlagsfri opbevaring af salgsgenstanden for Købers risiko. 

 

8 Mangler og reklamation 

8.1 Køber skal reklamere for fejl og mangler ved salgsgenstanden inden to måneder efter, at Køber opdagede eller burde have opdaget den pågældende fejl/mangel. 

 

8.2 Køber skal reklamere for fejl og mangler ved salgsgenstanden inden for 2 år fra tidspunktet for afhentning/levering af denne.

 

8.3 Ved fejl eller mangler tilbyder Buch Couture reparation, ombytning eller et forholdsmæssigt afslag i prisen. 

 

8.4 Hvis salgsgenstanden har været i brug, kan skader på denne alene betragtes som fejl og mangler, hvis der er tale om usædvanlige skader, som går ud over hvad der er forventeligt ved almindelig brug.  

 

8.5 Skader, der er forventede ved almindelig brug, kan være følgende: 

  • Pletter, mærker eller lignende 

  • Tab af perler/pailletter

  • Revnet lynlås 

  • Trådudtrækninger i materialet

 

Listen er ikke udtømmende. 

 

8.6 Buch Couture hæfter ikke for fejl og mangler, som er opstået som følge af at Køber har behandlet salgsgenstanden i strid med Buch Coutures anbefalinger. 

9 Early Bride

9.1 Buch Couture tilbyder i perioder en kampagne benævnt Early Bride, hvor Køber opnår 20 % rabat på prisen på brudekjolen.

9.2 Early Bride-rabatten gælder udelukkende for Buch Coutures kollektionskjoler, made to measure og skræddersyet og gælder ikke for couture-brudekjoler, skrædderpakke, ekstra fittings, slør, accessories eller øvrige tillægsydelser.

9.3 For at opnå Early Bride-rabatten skal købsaftalen være indgået senest 12 måneder før den bryllupsdato, som Køber har oplyst ved indgåelse af købsaftalen.

9.4 Betaling sker i to rater:

50 % af købsprisen betales ved indgåelse af købsaftalen,

De resterende 50 % betales, når brudekjolen er færdiggjort.

9.5 Hvis bryllupsdatoen efterfølgende ændres, lægger Buch Couture fortsat den oprindeligt oplyste bryllupsdato til grund ved vurderingen af, om betingelserne for Early Bride er opfyldt.

9.6 Buch Couture tager ikke ansvar for ændringer i pasform som følge af væsentlige ændringer i Købers kropsmål, herunder eksempelvis graviditet eller betydeligt vægttab eller vægtøgning. Eventuelle nødvendige ændringer vil i sådanne tilfælde være for Købers regning.

 

10. Tvister

10.1 Tvister mellem Buch Couture og Køber håndteres i henhold til dansk lovgivning. Buch Couture har værneting ved Byretten i Aarhus.