Hvordan vidste du, at det var din kjole?
Jeg havde en god idé om hvordan jeg drømte om den skulle være og da vi så begyndte at få det ned på papir i Buch Cotures omgivelser, og med Nina’s erfaring, så kom den bare til virkelighed der på papiret og senere de gange vi mødtes til fitting. Det var en rigtig god proces.
Hvordan fik din kjole dig til at føle?
Smuk og absolut godt tilpas. Det kunne virkelig mærkes at den var skabt til mig.
Hvad er dit bedste minde fra bryllupsdagen?
Det er meget svært at vælge, men nok da min far fulgte mig op af gulvet i kirken og jeg så Morten, min mand i øjnene, og der sad alle vores venner og familie og så på.
Hvad gjorde jeres dag personlig eller helt “jeres egen”?
Vi havde planlagt alt ned til detaljen og der var ikke sparet på ønsker og drømme til dagen. Vi havde masser af live-musik, fyrværkeri, en reception på vandet, personlige detaljer, overnatning og morgenmad. Intet var overladt til tilfældighederne.
Hvilket råd vil du give til kommende brude, der skal finde deres kjole?
Få den designet selv, få dine drømme til at gå i opfyldelse. Det er det hele værd. Det kan godt være at det er en lidt dyrere løsning, men du får aldrig mulighed for at gøre det om igen.